Kort overblik: Hvad kan du få tilskud til, og hvad skal du gøre?
Hvis du vil energirenovere din bolig i 2026, er der to puljer, du især skal kende:
- Energirenoveringspuljen – til isolering, vinduer, ventilation, vandbåret varme og energimærke.
- Varmepumpepuljen – til udskiftning af varmekilde til varmepumpe.
Begge ordninger styres via de officielle sider på SparEnergi, og reglerne ændrer sig fra gang til gang. Du skal derfor altid tjekke de nyeste satser og krav dér, inden du søger.
For de fleste projekter ligger det samlede tilskud fra Energirenoveringspuljen typisk i niveauet ca. 5.000 – 10.000 kr., mens der i Varmepumpepuljen kan være højere beløb ved fx skrotning af gammelt fyr. Men det konkrete beløb afhænger af, hvad du laver, og hvor stort dit projekt er.
Den vigtigste regel: Du må ikke starte arbejdet, før du har fået tilsagn om tilskud. Og arbejdet skal udføres af en virksomhed med CVR-nummer.
I resten af guiden går vi trin for trin gennem:
- Hvilken pulje der passer til dit projekt
- Hvem der kan søge
- Hvad du kan få tilskud til
- Hvor meget du cirka kan få
- Hvordan du søger – fra idé til udbetaling
- Typiske fejl, der kan koste dig tilskuddet
- Hvordan du vurderer, om projektet kan betale sig
Hvad er tilskud til energirenovering – og hvilke puljer findes der?
Når folk søger på “tilskud til energirenovering”, handler det i praksis næsten altid om én af to statslige ordninger:
- Energirenoveringspuljen (tidligere kendt som Bygningspuljen)
- Varmepumpepuljen
Begge puljer har til formål at:
- sænke dit energiforbrug
- forbedre komfort og indeklima
- nedbringe CO₂-udledningen fra boliger
Men de dækker forskellige typer projekter:
- Energirenoveringspuljen giver tilskud til energiforbedringer i selve bygningen, fx isolering, nye energivinduer, ventilation med varmegenvinding og omlægning til vandbåret rumvarme. Der er også mulighed for tilskud til energimærkning af boligen, når det hænger sammen med en renovering.
- Varmepumpepuljen handler om at udskifte selve varmeinstallationen, typisk fra olie-, gas- eller pillefyr til en eldrevet varmepumpe. Her kan der i nogle tilfælde gives et relativt højt tilskud, særligt hvis du skrotter et gammelt fyr.
Det er vigtigt ikke at forveksle de to puljer. Ansøgningsportaler og krav er forskellige, og du kan typisk ikke få tilskud til det samme projekt i begge ordninger.
Hvilken pulje passer til dit projekt?
For ikke at spilde tid på den forkerte pulje, kan du bruge denne simple tommelfingerregel:
1. Handler projektet om isolering eller vinduer?
- Fx efterisolering af loft, hulmur eller ydervæg
- Udvendig facadeisolering
- Udskiftning af gamle facadevinduer eller ovenlysvinduer
- Etablering/udskiftning af forsatsvinduer og energiruder i eksisterende rammer
Så er du næsten med sikkerhed i Energirenoveringspuljen.
2. Handler projektet om ventilation og indeklima?
- Nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding i hele eller store dele af boligen
- Udskiftning fra naturlig ventilation til balanceret ventilation
Det er også typisk Energirenoveringspuljen. Hvis du samtidig vil arbejde med fugt eller skimmel, kan du finde praktiske råd i vores guides om fugt og skimmel i boligen, men selve tilskuddet søges stadig i energirenoveringsordningen.
3. Handler projektet om vandbåret varme i huset?
- Etablering af vandbårne radiatorer
- Etablering af vandbåren gulvvarme
- Udskiftning fra elvarme til vandbåret system
Det hører typisk også under Energirenoveringspuljen. Selve varmekilden (fx varmepumpe) kan eventuelt høre under Varmepumpepuljen – men rør og radiatorer ligger i energirenoveringspuljen.
4. Handler projektet om selve varmekilden?
- Udskiftning af olie-, gas- eller pillefyr til luft-vand eller jordvarmepumpe
- Skrotning af gammelt fyr i forbindelse med varmepumpe
Så er det Varmepumpepuljen, du skal kigge på.
Hvis dit projekt både handler om fx nye vinduer og ny varmepumpe, skal du typisk søge i begge puljer hver for sig og sørge for, at de enkelte aktiviteter ikke får dobbelt støtte.
Hvem kan søge tilskud?
Der er nogle grundlæggende krav, som går igen i de officielle kilder. Dem skal du have styr på, før du bruger tid på tilbud og dokumentation.
Krav til boligen
- Boligen skal være en helårsbolig registreret i BBR. Sommerhuse og fritidshuse er som udgangspunkt ikke omfattet.
- Det kan både være parcelhus, rækkehus, ejerlejlighed eller andelsbolig, så længe det er helårsbeboelse.
- Boligen skal have et gyldigt energimærke i kategorierne D, E, F eller G for at søge i Energirenoveringspuljen. Nogle ældre kilder nævner kun E – G, men de seneste officielle oplysninger peger på D – G.
- Energimærket må ikke være for gammelt, og der må ikke være foretaget større ændringer efter energimærkningen på den del af huset, du søger tilskud til.
Krav til ansøgeren
- Du skal være ejer af boligen. Lejere kan som udgangspunkt ikke søge direkte, men kan tale med udlejer om at søge.
- Du skal have MitID, da ansøgningen foregår digitalt via SparEnergi.
- Hvis der er erhvervsaktivitet på adressen (fx udlejning eller liberalt erhverv), kan der være krav om de minimis-erklæring. Det fremgår i ansøgningssystemet.
Krav til selve arbejdet
- Du må ikke starte arbejdet, før du har fået tilsagn om tilskud. Aftaler og tilbud er ok, men ingen faktiske arbejder.
- Arbejdet skal udføres af en virksomhed med gyldigt CVR-nummer. Du kan godt hjælpe til eller stå for noget forarbejde, men den del, der gives tilskud til, skal kunne dokumenteres som fagligt udført.
- Der må ikke tidligere være givet tilskud til det samme energitiltag i boligen. Du kan altså ikke søge igen til præcis samme renovering.
- Projektet skal gennemføres inden for den tidsfrist, der er angivet i tilsagnet (typisk ca. 12 måneder).
Er du i tvivl om, hvad du selv må lave, og hvad der bør overlades til fagfolk, kan du læse mere i vores guide om gør det selv vs. håndværker. Husk: Tilskuddet kræver altid, at en virksomhed står som udførende.
Hvad kan du få tilskud til i Energirenoveringspuljen?
Puljen er inddelt i nogle faste hovedområder. Her er de vigtigste, som går igen i de officielle beskrivelser.
1. Isolering
Isolering er et af de mest tilskudsberettigede områder, fordi det ofte giver store og varige energibesparelser.
Typiske tiltag:
- Udvendig isolering af ydervæg – fx facadeisolering med ny beklædning. Det er et større indgreb, men kan både forbedre energiforbrug og komfort markant.
- Efterisolering af tag og loft – fx ekstra isolering på loftet eller i skråvægge i tagetagen. Ofte et af de mest økonomisk effektive projekter.
- Efterisolering af terrændæk/gulv – typisk ved renovering af gulve mod jord eller krybekælder.
- Efterisolering af kælderydervægge (hvor det er teknisk muligt og omfattet) – her skal man være ekstra opmærksom på fugt og konstruktion.
Satserne er ofte angivet som kr./m² afhængigt af type og omfang. De konkrete beløb skal du altid tjekke i den officielle satstabel.
2. Vinduer og glasløsninger
Her gives der typisk kun tilskud, når du udskifter eksisterende vinduer eller forbedrer dem markant – ikke når du etablerer helt nye vindueshuller.
Tilskudsberettigede projekter kan fx være:
- Udskiftning af facadevinduer til nye energivinduer med lav U-værdi.
- Udskiftning af ovenlysvinduer, fx gamle termoruder til moderne energiruder.
- Montering eller udskiftning af forsatsrammer på vinduer i ældre huse, hvor man vil bevare de oprindelige rammer men forbedre energiforbruget.
- Udskiftning af ruder til energiruder i eksisterende rammer, hvis det opfylder puljens krav.
Du kan som udgangspunkt ikke få tilskud til at lave flere vinduer end i dag (fx ekstra terrassedør eller nyt ovenlysvindue), da det ofte øger varmetabet.
3. Ventilation med varmegenvinding
Ventilationsprojekter kan også være omfattet, især når der er tale om anlæg med varmegenvinding. Det kan være:
- Balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding i hele boligen
- Større anlæg, der tydeligt forbedrer både energiforbrug og indeklima
Det er typisk et større projekt med relativt høje anlægsudgifter, men også noget, der kan gøre en markant forskel, hvis du fx kæmper med fugt og kondens. Du kan læse mere om sammenhængen mellem ventilation, fugt og sundt indeklima i vores tema om indeklima og sundhed.
4. Vandbåret rumvarme
Hvis du bor i et hus med fx elradiatorer eller ældre ikke-vandbårne løsninger, kan du ofte få tilskud til at etablere eller forbedre et vandbåret varmesystem.
Det kan fx være:
- Etablering af vandbårne radiatorer i hele eller store dele af boligen
- Etablering af vandbåren gulvvarme ved renovering
- Ombygning fra elvarme til vandbåret system, som kan kombineres med varmepumpe eller fjernvarme
Her ligger tilskuddet typisk som en fast sats eller pr. m²/gulvareal, men det konkrete niveau skal du igen tjekke i satstabellen.
5. Energimærkning
Du kan i nogle tilfælde få tilskud til selve energimærket, men kun når det er en del af en samlet energirenovering.
Typisk gælder:
- Tilskud til energimærkning gives kun, hvis du også gennemfører andre tilskudsberettigede forbedringer.
- Energimærket skal være udført af en certificeret energikonsulent.
- Der er ofte tale om et fast tilskudsbeløb i den lave ende i forhold til de øvrige projekter.
Et energimærke koster typisk nogle tusinde kroner (ofte i niveauet 4.000 – 7.000 kr. ifølge markedspriser), men det er ikke officielle puljetal og kan variere en del. Uanset hvad er energimærket ofte nøglen til at kunne søge selve tilskuddet.
Hvor meget kan du få i tilskud?
De konkrete tilskudssatser fastsættes politisk og opdateres løbende. Derfor skal du altid tjekke den gældende satstabel på SparEnergi, når du planlægger dit projekt.
I praksis ser man dog nogle tydelige mønstre:
- Tilskud beregnes typisk enten som et fast beløb pr. projekt eller pr. komponent (fx pr. vindue) eller som kr./m² for isolering og vandbåret varme.
- Ifølge officielle og seriøse kilder (fx SparEnergi og Bolius) ender det samlede tilskud for mange almindelige energirenoveringsprojekter ofte i niveauet ca. 5.000 – 10.000 kr.
- Der kan i særlige tilfælde være større beløb, fx ved omfattende isoleringsprojekter eller kombination af flere tiltag.
- I Varmepumpepuljen kan der gives højere tilskudsniveauer, især hvis du skrotter et gammelt fyr. Her nævner officielle kilder beløb op til omkring 27.000 kr., men igen: tjek de gældende satser, da de kan ændre sig.
Du skal altså ikke planlægge et projekt til 200.000 kr. i den tro, at puljen betaler halvdelen. Tilskuddet er som udgangspunkt et væsentligt tilskud til økonomien, men ikke en fuld finansiering.
Sådan søger du tilskud trin for trin
Her får du en praktisk guide, du kan følge fra første idé til pengene står på din NemKonto. Mange springer direkte til ansøgningen og ender med stress og manglende dokumenter – du sparer tid ved at tage det i roligt tempo.
1. Afklar dit projekt og dit mål
- Hvad vil du forbedre? (fx “kold stue”, “højt varmeforbrug”, “træk fra vinduer”)
- Hvilke tiltag er mest oplagte? (loftisolering, nye vinduer, ventilation osv.)
- Vil du kombinere flere ting, eller tage det i etaper?
Start med at lave en simpel liste over dine ønsker og prioritér: hvad giver mest mening først?
Har du brug for hjælp til at sætte økonomi og rækkefølge på dine idéer, kan du bruge vores artikler om planlægning og budget og evt. en budgetskabelon til at få styr på tallene.
2. Tjek kravene i puljen
- Gå ind på SparEnergi og find Energirenoveringspuljen eller Varmepumpepuljen, alt efter projekt.
- Tjek krav til energimærke, boligtype og tiltag.
- Se den aktuelle satstabel for at få en idé om tilskuddets størrelse.
- Sikr dig, at boligen har et gyldigt energimærke D – G (til energirenoveringspuljen).
Hvis du mangler energimærke, så planlæg både tid og budget til at få det lavet, og tjek om der kan søges tilskud til det som del af projektet.
3. Indhent tilbud fra håndværkere
- Find én eller flere virksomheder med CVR-nummer, som kan udføre arbejdet.
- Få skriftlige tilbud, hvor det er tydeligt, hvad der udføres, og hvad det koster.
- Bed gerne om, at det er opdelt i poster, der svarer til tiltagene (isolering, vinduer, ventilation osv.).
Her er god opmåling vigtig, så både tilbud og ansøgning passer til virkeligheden. Brug evt. vores opmålings-tjekliste, hvis du vil være sikker på at få alle mål med.
4. Forbered dokumenterne
Inden puljen åbner, bør du have følgende klar digitalt:
- Energimærkerapport (PDF)
- BBR-oplysninger om boligen
- Tilbud fra håndværker(e)
- Evt. tegninger eller skitser, hvis det efterspørges
- CPR/CVR og oplysninger om ejerforhold
Jo mere klar du er, jo hurtigere kan du udfylde ansøgningen, når puljen åbner.
5. Søg via portalen, når puljen åbner
- Log ind på ansøgningsportalen på SparEnergi med MitID på dagen, hvor puljen åbner.
- Vælg den relevante pulje (energirenovering eller varmepumpe).
- Udfyld alle felter om boligen og projektet.
- Upload de nødvendige dokumenter.
- Dobbelttjek, at oplysninger om arealer, antal vinduer m.m. passer med tilbuddene.
- Send ansøgningen og gem kvitteringen.
Puljen er typisk først til mølle, så det er en fordel at være klar ved åbningstidspunktet.
6. Afvent tilsagn – og start først derefter
- Du får besked digitalt, når der er taget stilling til din ansøgning.
- Får du tilsagn, vil der stå præcist, hvad du har fået tilsagn til, og hvor meget du kan få i tilskud.
- Læs tilsagnet grundigt og gem det – det er det, din senere udbetaling bygger på.
Vigtigt: Start først arbejdet, når tilsagnet er på plads. Hvis håndværkeren går i gang før, kan tilskuddet bortfalde.
7. Udfør arbejdet og gem al dokumentation
- Aftal tid med håndværkeren og få arbejdet udført som beskrevet i tilbuddet.
- Gem fakturaer med tydelig beskrivelse af opgaven.
- Gem betalingsdokumentation (kontoudtog eller kvittering), der viser, at fakturaen er betalt.
- Tag gerne før- og efterbilleder til dig selv – det er ikke altid et krav, men kan være rart senere.
Har du lyst til selv at lave noget af forarbejdet (fx nedtagning af gamle vægbeklædninger, klargøring mv.), så koordiner det med håndværkeren, så det ikke skaber rod i faktura og dokumentation.
8. Søg om udbetaling
- Når arbejdet er udført og betalt, logger du igen ind i portalen.
- Indsend fakturaer og betalingsdokumentation.
- Udfyld evt. de minimis-erklæring, hvis du bliver bedt om det.
- Afvent behandling – og hold øje med, om de beder om yderligere dokumenter.
Når ansøgningen om udbetaling er godkendt, går tilskuddet normalt direkte ind på din NemKonto.
Hvilke dokumenter og oplysninger skal du have klar?
Der kan være små variationer fra år til år, men i praksis er det ofte de samme typer dokumenter, der skal bruges.
Før du søger
- Energimærkerapport (gyldig og i kategorien D – G)
- BBR-meddelelse på boligen (kan hentes digitalt)
- Oplysninger om ejerforhold (er du eneejer, medejer, andelshaver osv.)
- MitID til login
- Tilbud fra håndværker med CVR-nummer, der beskriver opgaven
Når arbejdet er udført
- Faktura fra håndværker (med CVR-nummer, adresse og beskrivelse af opgaven)
- Dokumentation for betaling (fx bankoverførsel, kvittering)
- Evt. de minimis-erklæring, hvis der er erhverv på adressen
- Evt. supplerende dokumentation, som portalen beder om (fx produktdatablade på vinduer eller isolering)
Det er en god idé at lave en lille digital mappe på din computer eller i skyen til alle dokumenterne, så du ikke skal lede, når portalen åbner.
Tidsfrister, åbning og udbetaling
For mange er timingen næsten lige så vigtig som selve tilskuddet. Her er de vigtigste tidsregler, der typisk gælder for Energirenoveringspuljen i 2026.
Åbning af puljen
- Energirenoveringspuljen for 2026 er planlagt til at åbne 27. januar 2026 kl. 10.00.
- Der er som udgangspunkt en ansøgningsperiode, men i praksis bliver puljen ofte tømt før tid, fordi der er flere ansøgninger end midler.
- Derfor er det en god idé at være klar med alt materiale inden åbningsdagen.
Først til mølle-princippet
- Ansøgninger behandles ofte efter et først til mølle-princip, så tidspunktet, hvor du indsender, kan have betydning.
- Hvis puljen bliver brugt op, stopper de med at give nye tilsagn, selvom perioden endnu ikke er udløbet.
Frist for gennemførelse af projektet
- Fra du modtager tilsagn, har du typisk omkring 1 år til at gennemføre projektet og søge udbetaling.
- Den præcise frist står i tilsagnsbrevet – den skal du holde øje med.
Udbetaling
- Når projektet er udført, og du har sendt dokumentation ind, behandles din ansøgning om udbetaling.
- Efter godkendelse udbetales tilskuddet til din NemKonto.
- Behandlingstiden kan variere, især hvis der er mange ansøgninger lige efter puljeåbning.
Typiske fejl, der kan koste dig tilskuddet
Her er det afsnit, som du virkelig kan spare penge på at læse. En række klassiske fejl går igen hvert år og ender med afslag eller nedsat tilskud.
1. Arbejdet er startet for tidligt
Det er den hyppigste og dyreste fejl:
- Håndværker er gået i gang, inden tilsagnet er givet.
- Materialer er monteret, inden ansøgningen er godkendt.
Selvom det kan føles fristende “lige at komme i gang”, kan det betyde, at du mister hele tilskuddet.
2. Energimærket opfylder ikke kravene
- Energimærket er for gammelt.
- Huset er energimærket, men ikke i kategorierne D – G.
- Der er lavet større ændringer på huset efter energimærket, uden nyt mærke.
Resultat: Ansøgningen kan blive afvist, eller du må først få lavet et nyt energimærke og søge igen ved en senere pulje.
3. Dobbeltstøtte eller forkerte puljer
- Der er tidligere givet tilskud til samme projekt i en anden ordning.
- Du forsøger at få støtte til samme ting i både Energirenoveringspuljen og Varmepumpepuljen.
- Du søger til noget, der egentlig hører hjemme i en anden ordning.
Det er ikke tilladt at få dobbelt støtte til det samme tiltag. Er du i tvivl, så spørg håndværkeren eller tjek vejledningerne grundigt.
4. Dokumentation, der ikke stemmer
- Fakturaer passer ikke til det beskrevne projekt i ansøgningen.
- Betalingsdokumentation mangler eller viser et andet beløb.
- Fakturaen er udstedt til en anden end ansøgeren.
- Virksomheden på fakturaen har ikke gyldigt CVR-nummer.
Her er det ofte småting, der vælter læsset, men som er svære at rette op på bagefter. Tjek derfor alle dokumenter en ekstra gang.
5. Forventninger, der ikke passer til reglerne
- Man forventer at få tilskud til hele regningen.
- Man planlægger projekt udelukkende ud fra et specifikt tilskudsbeløb, man har læst et tilfældigt sted.
- Man regner med tilskud til projekter, der ikke er på puljens liste.
Løsningen er ret enkel: brug de officielle satstabeller og vejledninger, når du planlægger, og se alt andet som eksempler og inspiration, ikke facit.
Hvis du vil undgå flere generelle renoveringsfejl, der også kan koste dyrt, kan du kigge forbi vores samling om fejl der koster penge.
Sådan vurderer du, om projektet kan betale sig
Tilskud er kun én del af regnestykket. Det vigtige spørgsmål er: Giver det samlet mening økonomisk?
Sæt tilskuddet op mod den samlede pris
- Find den samlede pris for projektet (tilbud fra håndværker, materialer, evt. energimærke).
- Find forventet tilskud ud fra satstabellen og din opmåling.
- Beregn din egenbetaling = samlet pris minus tilskud.
For mange almindelige projekter vil tilskuddet typisk være en ekstra håndsrækning på fx 5.000 – 10.000 kr., men ikke en total gamechanger. Projekter som udvendig facadeisolering eller nyt ventilationsanlæg kan koste langt mere end det, mens loftisolering ofte er en billigere forbedring.
Tænk også i komfort og langsigtet besparelse
- Nogle tiltag (fx loftisolering) har relativt kort tilbagebetalingstid og lav risiko.
- Andre er dyrere, men giver til gengæld bedre komfort, indeklima og evt. højere boligværdi.
- Overvej også, hvor længe du regner med at blive boende – jo længere horisont, jo bedre kan en større investering betale sig.
Hvis du gerne vil kombinere energirenovering med andre forbedringer, fx ny vægbeklædning eller maling i forbindelse med isolering, finder du masser af idéer til renovering på budget hos os.
Sådan kommer du godt videre
Når du har overblik over puljer, krav og proces, er næste skridt at konkretisere dit projekt:
- Få styr på budget og prioriteringer – brug evt. vores guides til planlægning og budget.
- Overvej hvad du selv kan lave rundt om energiprojektet (maling, overflader m.m.) uden at rode med tilskudskravene.
- Del projektet op i etaper, hvis økonomien er stram – tilskuddet er en hjælp, men du skal stadig have luft i økonomien.
Har du brug for sparring på, hvordan du kombinerer energirenovering med andre billige makeovers, kan du finde inspiration i vores guides til billige makeovers rum for rum. Så får du både lavere energiregning og et hjem, der føles som nyt, uden at budgettet løber løbsk.
